Landsstyrets middag i Nuuk, Grønland den 7. august 2014

Offentliggjort den 8. august 2014

Kære landsstyreformand, ærede gæster,

Som I ved, har det allernordligste Grønland en særlig plads i mit hjerte og i min personlige historie. ”Giv mig hunde og giv mig sne – så kan I beholde resten” lyder et kendt Knud Rasmussen-citat, og i mange år var jeg meget tæt på at være enig med vores fælles, store landsmand, Kunuunnguaq.


Men nu, hvor jeg sammen med Kronprinsessen og vores børn har haft den store glæde at gense Sydgrønland, så føler jeg nu nok, at listen bør udvides noget.

Hunde og sne vil jeg fortsat gerne have – men efter vor rejse føler jeg også, at der må får til. Og brede, mægtige fjelde, og dybe fjorde med sæler, fisk og fugle, og grønne landskaber, og blå isfjelde…

Og vigtigst af alt: der må menneskeligt fællesskab til. Hver gang jeg har den glæde at besøge Grønland, bliver jeg slået af den store varme, den indbyrdes omsorg og den umiddelbare hjertelighed, som hersker mellem mennesker i dette land. Grønland er i sandhed Menneskenes Land, og jeg er meget taknemmelig over, at min familie og jeg under vor rejse har fået del i dette fællesskab og overalt er blevet mødt med så megen venlighed.

Grønland er på mange måder også et paradoksernes land. Vi besøger et ungt land, som kun har 35 år med hjemmestyre og selvstyre på bagen – og vi bliver overalt, og ikke mindst ved besøget i Igaliku, mindet om en årtusindgammel historie.

Vi befinder os i en af de barskeste egne i verden – og vi har overalt mødt overskud, opfindsomhed og energi. Vi er kommet til et sted, hvor tingene er uspolerede, enkle og rå - men vi har samtidig kunnet nyde grønlandsk haute cuisine, og vi har set mange eksempler på udsøgt, grønlandsk design, både af den traditionelle og den moderne slags. Vi har besøgt bygder, hvor livet leves på traditionel vis, og i dag står vi her i en levende, arktisk metropol, som på godt – og sikkert også på ondt - kan sammenlignes med hovedstæder verden over.

I disse år har medierne stort fokus på mulighederne i Arktis, på Grønland – og på forholdet mellem Grønland og Danmark. Den geografiske afstand mellem Danmark og Grønland er stor, og ser man på et landkort, er der ingen tvivl om at Grønland geografisk set er en del af det nordamerikanske kontinent.

Men forholdet mellem Danmark og Grønland består, og de egne af Grønland, som vores rejse har ført os igennem, rummer en del af forklaringen herpå. Det er vanskeligt at finde noget sted, der på klarere vis udtrykker Grønlands samhørighed i fortid og nutid med Norden. Erik den Røde kom som dreng fra Norge til Island, og drog som voksen fra Island til Grønland. De spor, som han og hans fæller satte sig, er stadig tydelige, og de er en del af en meget nutidig hverdag. 

Den moderne grønlandske fåreholder dyrker nordboernes gamle marker, og lader sine får græsse på de samme græsgange. De historiske, menneskelige og - i bred forstand - kulturelle bånd mellem Grønland og Danmark er mange og stærke.

Grønland står over for mange udfordringer, både nu og i de kommende år. Tiderne er vanskelige, og jeg ved jo godt, at den grønlandske hverdag ikke består af flag og hurra-råb og nationaldragter. Men når nationaldragterne er hængt på plads og arbejdstøjet er kommet på igen, så føler jeg mig overbevist om, at den viljestyrke og energi, som har båret det grønlandske folk frem gennem århundreder, også vil kunne løfte landet frem gennem disse udfordringer. Og jeg er overbevist om, at den evne til tilpasning, som det grønlandske folk gennem historien har vist, vil være en styrke nu, hvor tiderne er vanskelige. Det grønlandske folk er vant til, at vilkårene for bl.a. jagt, fangst og fiskeri, og dermed fundamentet for overlevelse, hele tiden ændrer sig. Derfor er tilpasning en evne, som ligger dybt i generne, og som nu vil komme det grønlandske folk til gode. For af alle de rigdomme, som Grønland råder over, er den menneskelige ressource den største og den vigtigste, og derfor har det været godt at se, at der overalt tænkes i uddannelse, udvikling og styrkelse af børns og familiers vilkår.

Det har været en stor glæde for min familie og mig at kunne besøge byer og bygder i Kommune Kujalleq, og jeg føler, at vi har haft stort udbytte af at blive præsenteret for både succeshistorier og udfordringer i den sydligste del af Grønland. Vi har allerede ”taget hul på” denne kommune og fået gode indtryk af levevilkårene i by og bygd her.  I morgen gælder det så Nuuk, og vi ser meget frem til at se og gense, og til at lære mere om denne særlige del af landet, om Grønlands hovedstad.

En særlig glæde for mig ved dette besøg er, at det har givet mine børn mulighed for at se, opleve og smage Grønland. Ganske som jeg selv som barn fik Grønland i blodet under rejserne med mine forældre, har denne tur givet dem et nært forhold til dette smukke land, som vil følge dem gennem deres opvækst. Det har været en fornøjelse for Kronprinsessen og mig at iagttage den venlighed og umiddelbarhed, som vores børn er blevet mødt med. Men også at se den nysgerrighed og interesse, som vores børn har vist over for deres jævnaldrende her i Grønland. Der er spillet fodbold, der er hoppet i hoppeborge, der er besteget små bjerge, og der er knyttet nye venskaber. Her er den geografiske afstand mellem Danmark og Grønland ophævet. 

Kære landsstyreformand: jeg vil gerne sige tak for den hjertelige modtagelse, vi har fået overalt, og for de mange muligheder, vi har fået for at få et endnu bedre indblik i den grønlandske virkelighed. 

Og til det grønlandske folk: Tak for modtagelsen af Kronprinsessen, Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Minik, Prinsesse Ivalo og mig selv. Vi har alle haft en fantastisk rejse og en uforglemmelig oplevelse.

Jeg vil gerne bede alle om at rejse sig og sammen med mig udbringe en skål for Grønland og det grønlandske folk. 


Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies