Besøg på Kronborg Slot

  •  
  •  
  •  

I forbindelse med statsbesøget fra Mexico vil D.K.H. Kronprinsparret onsdag den 13. april 2016 ledsage H.E. Mexicos præsident Enrique Peña Nieto og Fr. Angélica Rivera ved et besøg på Kronborg Slot, Helsingør.

Kronborg Slot er et renæssanceslot fra 1585. Slottet blev bygget af Kong Frederik II med det formål at imponere gæster fra nær og fjern. Kronprinsparret og Præsidentparret vil under deres besøg få en rundvisning af en guide klædt i renæssancetøj, som blandt andet vil fortælle om slottets historie og Kong Frederik II og Dronning Sophies liv på slottet. Rundvisningen starter i slotsgården og ender i riddersalen. Ved ankomst til Kronborg Slot vil Kronprinsparret og Præsidentparret blive budt velkommen af Erik Als, direktør for Kronborg Slot, og Petra Sandén Azzi, event manager.

Kronborg Slot er i dag udnævnt til verdensarv af UNESCO.

Publiceret 13. april 2016

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies